Julen koster måske lidt ekstra kilo, og hvad så?

Vi er nået til december, og det betyder, for mange i hvertfald, at man hygger lidt ekstra med konfekt, slik og god mad. Inden længe begynder ugebladene at promovere hurtige kure, så man kan komme af med julens ekstra kilo. Måske det var en idé, at man, i stedet for at søge et hurtigt fix, begynder at tænke sig om, inden julens godter nærmer sig munden. Man kan sagtens spise godt i december, men vil man gerne undgå at tage for meget på, så handler det i høj grad om at spise i nuet, fremfor at tænke, at de kilo kan man smide igen i januar. Man kan eksempelvis tænke, at man ikke behøver at fylde sig med slik hver dag i december, men at det er okay, at man nyder lidt, når lysten er der. Fordi man kan altså også få det i morgen. Jul behøver hverken betyde fuldstændig afhold eller det diametralt modsatte. Man kan nærmere sige, at hvis man tænker alting med måde, så behøver man måske slet ikke tænke på, at man skal igang med endnu en kur til januar. En kur er også kun midlertidig!

Previous Post
Next Post